januar 27, 2023
8:30 am
The Penthouse Jessensgade 1, 3 sal Horsens Danmark
Hvorfor er vi egentlig så bange for at fejle?
For faktisk er den allerstørste fejl frygten for at fejle.
Vi ved det jo egentlig godt, vi fejler alle. Man lærer af sine fejl. Fejl er læring. Så tænk, hvis vi kunne lære at elske vores fejl i stedet for at frygte dem. Og dermed skabe læring.
Lykkes det for en virksomhed at opbygge en positiv fejlkultur, så er gevinsterne mange. De ansatte tør tale åbent om både det, der er vanskeligt, og det der er værdifuldt uden frygt for følger som ydmygelse eller straf. Den psykologiske tryghed øges, og der skabes samtaler med mulighed for læring, innovation og vækst.
Men hvordan kan en virksomhed lykkes med at skabe en atmosfære, hvor det er trygt at fejle? Hvordan kan du blive bedre til at tøjle angsten for at fejle?
Det er er noget af, det som Marie Møldrup Nielsen gerne vil fortælle mere om, når hun er gæst hos os i The Penthouse fredag den 27. januar kl. 8.30-10. Hun vil holde et oplæg og facilitere et netværksmøde om emnet at fejle.
Marie er uddannet ergoterapeut og har efterfølgende videreuddannet sig inden for ledelse, kommunikation og coaching. Hun har tidligere været ansat som leder i sundhedsvæsenet og er nu ansat som HR-konsulent, udvikling og arbejdsmiljø i Horsens Kommune. Her beskæftiger hun sig blandet andet med projektledelse, coaching og kompetenceudvikling for ledere.
Kom og vær med til et inspirerende morgenmøde i vores Penthouse-netværk, og få tjekket dit syn på det at fejle. Vi glæder os til at se dig.