december 1, 2023
9:00 am
The Penthouse Jessensgade 1, 3. sal Horsens
Har du styr på årets julegave til dig selv?…Eller skal vi shoppe investeringsfonde sammen?
Det er rigtigt, de er ikke så nemme at pakke ind. Faktisk lyder det som en lidt kedelig omgang selvforkælelse. Og ja, det er der nok noget om. Men hvis du kommer ind til os i The Penthouse, giver vi kaffe og croissanter og gør det rigtigt hyggeligt i fællesskab at nørde investeringer.
Vi mødes d. 1. december fra kl. 9:00 – 11:00 til nye input om aktuelle tendenser på markedet fra Margrethe Clausen, som ud over at undervise i økonomi på Erhvervsakademiet også har arbejdet som aktieanalytiker.
Herefter sætter vi os til rette med laptops eller telefoner og handler ETF’er på Nordnet. Margrethe svarer naturligvis gerne på de spørgsmål, du måtte have undervejs.
Det er gratis at deltage, men det er en forudsætning, at du er klar til at handle. Konkret vil det sige, at du har oprettet en konto på Nordnet og har indsat mindst 5000 kr. til investering på dagen.
Formålet med at investere er, at du får mest muligt ud af de penge, du bruger tid på at tjene. Uanset hvilke drømme pengene senere skal bruges til at indfri. Det gælder både for selvstændige og lønmodtagere.
Det er aldrig for sent at komme i gang med at opbygge din portefølje. Men som med alt andet, hjælper det at få sat tid af til det i kalenderen. Og vi kan jo lige så godt gøre det fornuftige til en hyggelig oplevelse.